Skip to content

Hvad søger du?

Græske frikadeller

Frikadeller er en traditionel dansk ret, som de fleste kender til. Men hvorfor ikke prøve noget nyt i form af græske frikadeller, og tilføje retten et lækkert twist. Smuk og farverig mad smager altid lidt bedre, og derfor er de græske frikadeller med soltørrede tomater ren luksusmad. Denne opskrift på græske frikadeller er lette at lave i en travl hverdag. De græske frikadeller har en dejlig smag, der er populær blandt både børn og voksne. I denne opskrift anbefaler vi at bruge hakket svine/kalvekød, men du kan eksempelvis også lave de græske frikadeller med lammekød. Fetaosten og de soltørrede tomater giver frikadellerne en ekstra smagsdimension, som egner sig særdeles godt til en sommeraften på terrassen. De græske frikadeller kan både steges på panden, eller du kan grille dem udendørs. For en anderledes anretning, kan du sætte de græske frikadeller på et spyd sammen med små tomater eller grillede grøntsager. De græske frikadeller egner sig også godt sammen med en frisk, græsk salat af tomat, fetaost og oliven eller i selskab med en god, kold kartoffelsalat. Har du lavet for mange frikadeller kan de let fryses ned og nydes på et senere tidspunkt.
  • Tilbered

    Minutter
  • Sværhed

  • Forberedning

    Minutter
  • Serveringer


  • 500 g hakket kalve/svinekød
  • 2 æg
  • 1 dl rasp
  • 1 revet løg
  • 1 dl mælk
  • 3 fed hvidløg
  • 1 tsk. oregano
  • 1 1/2 dl fetaost
  • 20 stk. soltørrede tomater
  • Salt og peber
  • Olie til stegning

  • 1 Start med at hakke fetaost og soltørrede tomater.
  • 2 Pil derefter hvidløg og hak dem fint.
  • 3 Bland det hakkede kød med de resterende ingredienser.
  • 4 Frikadellerne steges på panden i ca. 5-7 min. på hver side.